R.I.P Michael Wesley Collins, han tog sit eget liv i dag; det følgende skrev han om hjemløshed i slutningen af november 2018.
“Hjemløshed er ikke for sjov. Rejsen gennem at være hjemløs og uden penge har givet mig nyt perspektiv på de lidelser, som hjemløse mennesker udholder. Når først du er i det, er det meget, meget svært at undslippe. Du løber ind i høne-hønseæg-problematikken igen og igen, hvilket fører til en uundgåelig nedadgående spiral. Eksempelvis kan du ikke få et job, fordi du er hjemløs, og du er hjemløs, fordi du ikke kan få et job. Forestil dig at du ikke har bil, er beskidt og så skal møde frem til en jobsamtale. Dét er umuligt, og du havner i en håbløs nedadgående spiral. Hjemløse-herberger er forfærdelige steder, hvor man presser mennesker sammen som sardiner i køjesenge, og alle dér lever med en kulsort følelse af håbløshed.
De sociale myndigheder i USA er en joke, og de giver ikke støtte nok til bare at leve, endsige gøre det muligt for noget at grave sig ud af et håbløst hul. Den kontante ydelse er stort set ingenting, ikke engang nok til at købe mad, endsige få en lejlighed eller et værelse, og det er samtidig ret svært at finde et sted, og systemet er komplet utilgivende over for missede aftaler, hvilket nemt kan ske, når man ikke har et hjem eller penge til transport. Igen: Det er en del af den onde cirkel.
Ofte er der venteliste for at komme ind i et hjemløseherberg. I f.eks. San Diego er ventelisten 1 måned, så man skal sove på gaden i en måned, før de bare overvejer at tillade én at sove i et overfyldt rum. For at få statsstøttede boliger er ventelisten 2 år! Hvis du bliver hjemløs i det rigeste land i verden, må du vente 2 år på hjælp!
Folk er samtidig yderst grusomme over for de hjemløse, hvoraf mange har psykiske lidelser, som de ikke kan gøre for. Ofte afvises mennesker med psykiatriske problemer af deres familier af den misforståelse, at de på en eller anden måde kan være farlige, men oftest er de følsomme sjæle, der tit også er i forbindelse med højere, åndelige energier. I gamle dage ville disse mennesker blive betragtet som profeter, medicinfolk og åndelige ledere, men i dag nedgøres de som mentalt syge og ender ofte på gaden. Snarere end at være en trussel er de oftest ofre for menneskelig grusomhed og misforståelse,
Jeg er stadig hjemløs, selvom jeg fortsætter med at kæmpe for at komme ud af det, men heldigvis har jeg stadig nogle generøse venner og er endnu ikke sunket så lavt, at jeg ikke kan komme ud af det, selv om jeg fortsat står på kanten af afgrunden. Jeg er nødt til at sige, at jeg hellere tager mit eget liv end at havne i sådan afgrundsdyb fortvivlelse, og at jeg dagligt kæmper for at holde mig på afstand af sådan en skæbne, men jeg står ofte over for meget svære valg. Jeg har også udholdt en enorm mængde traumer i løbet af mine oplevelser, og ideen om at skulle tage mig tid til hele mig er latterlig, taget i betragtning, at mit fokus handler om at dække grundlæggende behov for mad og husly, nu hvor vinteren kommer.
Tag mig og alle andre hjemløse med i dine bønner, men handling er mere nødvendig end bøn. Hvis du ser hjemløse eller kender nogen på randen af hjemløshed, hav venligst medfølelse med dem og giv generøst. Du kender intet til omstændighederne, der førte til deres tilstand, eftersom denne verden kan være et grusomt og utilgiveligt sted.
Jeg har en kandidatgrad, høj intelligens og en række værdifulde færdigheder, men jeg blev alligevel hjemløs, og hvis du kendte historien og årsagerne til det, ville det give god mening, og du ville også forstå, at jeg ikke havde kontrol over de begivenheder, der har ført mig hértil. Det var en kompleks række af begivenheder, der forårsagede det, og det kan virkelig overgå alle og enhver.
Hav medfølelse med dem, der er havnet i denne forfærdelige tilstand af fortvivlelse.”
