En forladt bil på en mark langs sporene
buske stritter vildt i alle retninger
bjergene i horisonten giver ikke en fuck
for alle os mennesker og vores spor og retninger
Grækenlands indmad
oliven, græs og lime og en varm, hvid himmel
vi kører over en bro og alt
alt er materiale, alt er stemning
jeg gider ikke skrive om mig selv
vil for alt i verden undgå at skrive om mig selv
henslængte ruiner
siger at der engang var storhed
sultne katte siger at overskud mangler
omsorg en knaphed og toget
kører uanfægtet videre
når nogen åbner døren høres hjulenes piben
i de store, bløde sæder er der ro
og udsigt, kastet ind
ind i ansigtet
broer over slugter, udstrakte dale
farveskaler og alt
fotograferer jeg manisk
men ipadens linse kommer med på fotoet
mit eget ansigt reflekteres i ruden
bliver et filter foran landskabet
jeg står i vejen for det jeg vil se
for det jeg vil vise verden
og selvom sproget er det sted
hvor jeg forsøger at lytte at tale at blande
andres stemmer med min egen
har jeg kun én krop
at gå gennem verden i
at køre gennem Grækenland i
—
optagelsen bør laves om.