Keep your seatbelt fastened at all times
huset er forladt
som det var og møblerne og madresterne
er ikke noget hjem. transit. mig stramt og varmt
skodderne åbnes ikke mere
trusselsbrevene vælter stadig
ind gennem brevsprækken
men ingen læser dem
du skal altid hjælpe dig selv
før du hjælper nogen anden
du skal lade brevene ligge
og blive siddende og når du er omgivet
af ild skal du roligt iføre dig redningsvesten
vi ved det alligevel aldrig
hvem der dør mens du er offline
og hvem der lukker sin profil med vilje
og efterlader huset fuld af nips og opvask
en enkelt bøjle at hænge noget på
og selv om det er mere skræmmende
end en nødlanding i Sibirien
er jeg tilbøjelig til at mene
at de forelsker sig i hinanden til allersidst
—
version 2 af 4 valgt og (hårdt) redigeret (meget lav)