Posted in: digt, kampdigt, manifest, meta

ingen leg med ild

digter niels frank sagde engang, at ordet ‘radiator’ i store dele af skandinavien betragtes som uforeneligt med poesiens mere højtravende registre, hvilket affødte en ung forfatters “radiator”-betitlede novellesamling, og efterfølgende en væsentlig karriere bygget på psykiske allegorier, et liv med overspisning, megen alkohol, popularitet, at føle sig presset til at være nyttig og driftig, og ung død af hjerteslag.

Ingen bør derfor skrive et digt om sindelagskontrol, sindelagskontrol er det mest almindelige i alle instanser der har fordel af at styre folk, sindelagskontrol bliver nemmere i morgen, bare gør det i dag,

sindelagskontrol,

det virker på enhver, mennesker ved aldrig selv hvad der er sandt, mennesker er ikke dine, de har aldrig været dine, men de vil tro de er frie som ind i helvede, hvis bare de kan protestere,

sindelagskontrol,

din vrede dit had din foragt behøver de aldrig igen være alene med,

sindelagskontrol,

snart ingen tilbage til at sige dig imod, ingen af betydning, præ-programmerede vil alle andre gøre det af med alt unødvendigt du er truet af,

sindelagskontrol

ingen grund til at skrive om det, ingen kan forsvare sig imod sindelagskontrol, værne sig imod funktioner i systemets panser, systemet er fri for robotter, fri for automatik,

sindelagskontrol,

systemet er såre menneskeligt, om end skaleret ud af proportion og du forsøger på det selv når du opdrager dit barn, gør dit bedste, hjælper de sårbare, du er sjældent bare. Lige så god. Som dit system. Vel, Niels?

Comment (1) on "ingen leg med ild"

  1. K har tilføjet kommaer – eller var det meningen, at der ikke skulle være kommaer; at det skulle fremstå som talesprog, eller hvad?

    C  Jeg var usikker på netop det samme – talesprog, essay, digt? Det er dig der har skrevet det, så du må gerne afgøre om det er færdigt som det er nu eller pille videre i det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top