Mit ansigt er jødisk og skønt
for skeptisk til at tro
på gud og efterliv
er jeg jødisk
de fleste dage
har det ingen relevans
at flugten er i min families historie
kan flugt måske nedarves i blodet
traumer overleveres
kan de?
min tic med at røre min næse
når nogen nævner jøder
kamuflerer jeg
ved at lade som om jeg retter på brillerne
og de utallige gange jeg er blevet spurgt
om jeg er jødisk, om jeg er israeler
du ER da ikke rigtig dansk vel?
irrelevant de fleste dage
det er ikke mig der flygter jeg rejser
rejser rejser og vender frit
tilbage til begge mine lande
med begge
mine eftertragtede pas
mit hjemløse ansigt
min jødiske næsetip