Race?

K: hvad betyder “race” for dig? (tager lige lidt mere suppe)

C: Race betyder i sig selv ingenting.

“Rene” racer blandt dyr fører til svagere dyr, det er et kunstigt, menneskeskabt fænomen.

Racer blandt mennesker er totalt BS. Hvilket desværre ikke forhindrer racisme i at være et kæmpe, globalt problem.

K: to slags køer – er raceopdelingen hér kunstig?

Enig. komplet enig. Men EKSTREMT svært at redegøre for.

C: Det ved jeg ikke nok om køer til at svare på

K: det forsøgte jeg (igen) at forklare på facebook til mennesker, der mener at racebegrebet er et identitetsspørgsmål, som berettiger den fortsatte brug af ordet… I mine øjne er farvekampen et politisk spil, der lige så meget handler om storkapital og magtfordrejning og fortsat ressource- og land-annektion af monokulørte klubber, som det handler om monokulørt identitet, der signalerer undertrykkelse. Og i denne identitetskamp er der ikke megen plads til tilsvarende hvid frigørelse fra dem, der ønsker den fortsatte adskillelse mellem farverne. HVIS man ikke kæmpede for sin farve og forenede sig mod undertrykkerne, uanset farve… men undertrykkerne bruger de undertryktes farve og religion og køn og seksualitet og så videre mod dem selv, det er nemt og det afleder opmærksomheden fra udbyttelsen og forbrydelserne på højt plan.

Det er derfor, jeg taler om at holde fast i det fællesmenneskelige som fokus og udgangspunkt, og søge identitetssvaret i dét at være fælles snarere end adskilt, så det bliver muligt at se AT nogen har interesser i at fastholde racebegreberne og alle de andre adskillende fordomme, og måske HVEM, det er der taler. Men efterhånden er alle nyheder jo ejet af overgribere, der formgiver sproget med henblik på adskillelse. Drama. Indgivelse af “engagement”. Jeg er sikker på, at pengene og kynismen er ligeglade med hudfarven og troen og magten. Mens folk fortsat kæmper for at blive respekteret, som om respekten kunne komme andre steder fra end dem selv.

C: Åh… gik det i hårdknude?

K: Jeg er ligeglad. men holder ikke op med at forsøge. Siden X kaldte mig ubegavet for at holde fast i det, må jeg indse, at folk der kæmper politisk for at flytte et eller andet har eller opretholder blinde punkter.

C: De er bange for at den racisme, de udsættes for, skal blive udvisket og usynliggjort, hvis man følger dit bud?

K: Jeg tror, de dels er drevet af indignation, som gør at de slår igen på “samme niveau” (FORSVARER sig), dels politiserer begrebet og synliggør historien ved hjælp af det (lige som “jødeforfølgelse”), dels finder status og stolthed i at være nogen, der går imod andres brug af begrebet, dels fortolker begrebet med stolthed og egne, nutidige definitioner og eksempler på, HVOR begrebet i dag ikke dækker over det, det gjorde engang, og dels nok føler, at kampen ikke kan kæmpes generelt, men skal udkæmpes specifikt. Og jeg er helt uenig.

C: Og på den baggrund hævder de, at menneskeheden er raceopdelt?

K: Hvis man blev ved med at afvise at bruge begrebet, korrigerede race til menneske hver eneste gang…

C: “Andres brug af begrebet” altså begrebet race?

K: Nej, de hævder det ikke, men de bekræfter race-fortalerne ved at gå i defensiven sammen med begrebet, frem for at korrigere, gå en anden vej eller afvise selv at bruge det.

Ja. sige menneske i stedet. Sige helhed i stedet for adskillelse

C: Hvordan fx går de i defensiven?

K: Ved at forsøge at nyfortolke racebegrebet, black power, black pride. Sprogligt og psykologisk spiller de direkte ind i deres overgriberes herredømme over undertrykkelseshistorien. Det giver simpelthen ingen mening for mig. Det er psykologisk forkert.

C: Men black er også bare hudfarven, ikke nødvendigvis racen. Men jeg forstår godt din pointe.

K: Selvom jeg forstår behovet for at forsvare sig og dermed spille i armene på medierne også, som kun rapporterer fra konflikter. Det er det samme med “åndelige” mennesker, som forsøgte at opfinde nye begreber for det modsatte af aggression, stress og åndelighed og så videre – som længe ikke er blevet taget alvorligt, fordi deres sprogbrug længe ikke havde nok historisk tyngde endnu – men stille og roligt begyndte der er at komme substans i de nye begreber, og dermed danne modvægt til den gamle, autoritære måde at se verden og overlevelseshåndtering på. (Der er måske en del stadig, som svæver lidt langt oppe – eller det er bare mig, der er fordomsfuld…)

Jeg vidste godt, du ville slå ned på det, men jeg behøvede et hurtigt eksempel 🙂 Det batter ikke rigtig noget at sige Forskelsbehandling. Man må skulle sige Racial Injustice for at påkalde sig Historien og alle overgreb i hvert et stød.

C: Det er vel også mere præcist, hvis man taler om det i historisk perspektiv?

Vores vært her taler konstant om Mandela, og at man ikke kan beskrive apartheid uden at tale om racer – selvom de ikke findes.

K: Præcist i forhold til hvad? Er ikke formålet at RETTE OP på forskelsbehandlingen? Giver det så ikke mere mening at påpege, hvad man ønsker sig for ALLE, end HVAD der er gjort ens egen “race” ondt – som grund til forandring?!

C: Fordi lovgivningen var konstrueret på den opfattelse.

Forstå historien for at undgå at gentage den, men ikke bruge begrebet om nutiden og det man ønsker for fremtiden? Hvordan skulle man kunne undervise i apartheid uden at bruge racebegrebet?

K: Formgivning af undervisningen – “race er fortid; at undgå gentagelse af farveadskillelsen fordrer at man fremhæver overensstemmelserne”.

At man ser på, hvad der gør mennesker ens.

C: Ja, enig.

K: Det er ikke farven, der gør det svært for folk at kommunikere. Det er frygt, uforstand, usikkerhed – vaneforskelle osv. Xenofobi er en biologisk overlevelsesmekanisme, der bedst bekæmpes af fælles interesser.

C: Jeg ser det som et redskab til magtudøvelse.

K: Hvordan får forskellige kulturer fælles interesser? Der er så mange måder, at det stikker i øjnene, hvor relativt få der egentlig holder os adskilt. Og at de alle handler om magt, landegrænser, magt, penge, magt, indflydelse, prisregulering, magt, holde folk i uvidenhed, magt, magt, magt – systemisk forskelsbehandling. Xenofobi er en biologisk overlevelsesmekanisme, der misbruges af ledere til ovenstående.

C: Hvordan biologisk?

K: Så vidt jeg ved har de fleste arter den i en eller anden grad. Xenofobi adskiller “fremmede” fra “egne”, så man ved hvem man kan spise og hvem ikke. Nogle arter er kannibaler, men de fleste spiser ikke sine egne.

C: Det kan lige så vel være kulturelt. Jeg ser det som et magtmiddel, ikke noget iboende biologisk.

K: Xenofobien eller fremmedfrygten sikrer ens egen arts overlevelse.

Ah. Interessant.

På et eller andet tidspunkt er fremmedfrygten blevet institutionaliseret. Givet i forbindelse med konkrete samlinger af mennesker. Dem og Os. Det ER iboende, og det ER en grundfrygt – frygten for det ukendte fremmede liv.

C: Du sagde at der skulle over 40.000 mennesker til for at vi ikke degenererer. Diversitet sikrer artens overlevelse

K: Og det KAN afklares, mindskes, vendes – gennem fokus på ligheder. Men selv i en civiliseret, gæstfri landsby begynder man automatisk at betragte enhver fremmed som trussel, når fremmede har misbrugt ens gæstfrihed tilstrækkelig mange gange.

C: Men hvis det er baseret på erfaret misbrug, er det tillært, ikke iboende

K: Jep. Men kampen for formering indebærer ofte kampe. F.eks. er det meget historisk normalt, at man slår de fremmede mænd og drenge ihjel (så de ikke tager hævn eller kommer efter) og bortfører kvinderne og pigerne, så de kan forny deres slægtslinje.

C: Mennesker har altid migreret og blandet sig og fået børn på kryds og tværs

K: Jeg taler om at være civiliseret. Civiliseret betyder at føle sig tryg nok i sin kultur til at kunne byde fremmede velkomne, selvom man måske instinktivt reagerer med frygt. Kulturbeskyttelse. Det er jo f.eks. sådan en ledelse opildner folk: Vi kan ikke beskytte jer mod det fremmede, I er selv nødt til at tage affære – og så bliver overgrebene uorganiserede, paniske, tilfældige og hensynsløse i en grad, der langt overgår en civilisations forsvarskrig mod indtrængende.

“I skal hver især hade dem. Vi kan ikke gøre det for jer.”

“Flygtninge formerer sig som rotter, de invaderer hele Europa og tager jeres arbejde, kvinder, kultur og gør jer til slaver af en syg religion”

“I skal frygte dem. Vi kan ikke hjælpe jer”.

C: Netop. Det er et magtmiddel.

K: Så kommer løgnene og fortielserne. Et magtmiddel, der spiller på et indbygget overlevelsesredskab: Det biologiske imperativ til at se det ukendte an, frygte det ukendte, skyde før man spørger og lignende. Kun fælles etisk og moralsk civilisation kan forhindre den slags. Og ved at opildne til frygt splittes befolkningen og kan derfor nemmere føres i nye retninger.

C: Mja, det er så det der ‘biologiske’ jeg er skeptisk overfor, det køber jeg ikke rigtig. For mig at se er det et bevidst redskab til at sikre sig magt. Diskriminere mod grupper pga tilfældige kropslige markører. Opildne til frygt, had og berettigelse. Dehumanisere etc.

Alt sammen herskerteknikker.

K: Du kan ikke styre noget, der ikke er der i forvejen. Der spilles konstant på frygten for det fremmede. Der er ikke noget odiøst i, at det meste liv besidder en “fremmedvarslingsmekanisme” – avoid avoid, eller eat eat!

Link #2 på google. RACISM AND XENOPHOBIA LINKED TO BIOLOGICAL FEAR OF OUTSIDERS IN STONE AGE  jeg er sikker på, jeg kan finde nogen, der bruger xenofobi på samme måde som jeg. (Det kan man altid…)

C: Du kan godt styre noget, der ikke er der i forvejen. Fx folkemordet i Rwanda, folk der tilhørte samme stamme og talte samme sprog blev pludselig kunstigt opdelt i to grupper

K: Ja, men hvordan blev de opsplittet?

C: Indbildte løgne for at opnå magt og så udbrød der massakrer. Der var ingen fremmedhed, de var ét folk

K: Ja, men løgne om hvad? Tutsierne gjorde, Hutsierne gjorde. Og pludselig var det vigtigere at høre til en gruppe end det var at være menneske. Dem og Os.

C: Men de to begreber opstod spontant der. Opfundet som magtmiddel.

K: Hvilke begrebet?

C: Tutsi og hutu. Og så døde 800.000 mennesker

K: Ikke ifølge wiki. De fandtes, men de co-eksisterede. De var ikke adskilt. Politik adskilte dem. Og folk var trygge nok… til at tro på anklager om Anden Agens.

C: Ikke sådan, de opfatter historien i naboregionen til Rwanda i Uganda, hvor de pludselig strømmede ind

K: ikke et argument for det, vi taler om. Eller et argument overhovedet. 

Mon jeg har en is til i fryseren? Hmmm… søreme, ja.

Jeg oplever, at vi taler forbi hinanden.

C: Tja. Men vi er nok mere enige end dem, du diskuterer med på FB.

K: Eller at du nægter at give nogen validitet til dét, jeg hævder er en faktum: at de fleste livsformer har en indbygget “fremmedangst”, som for menneskers vedkommende – og enkelte pattedyr og fugle – kan mildnes eller forandres til tillid. Civilseres, stabiliseres. OG den kan fremmes og forstærkes ved at demonstrere God Grund Til At Frygte – ved overgreb, vold, løgne osv. “give validitet til” – fin anglicisme, dér.

C: Ja, det mener jeg ikke er et faktum, men en holdning. Der har samme validitet som min egen holdning. At frygten er tillært i lige så høj grad som tilliden.

K:  Biological Xenophobia?

Biological Xenophobia: The Environmental Movement’s War on Nature

Biological bases of Prejudice

ARE PEOPLE NATURALLY XENOPHOBIC?

Unconscious biological roots of xenophobia and anti-immigration

Det fortsætter. Mit argument er, du kan ikke domesticere et dyr, hvis ikke der er noget at domesticere. Og det er der – en før-domesticeret tilstand, hvor arten genkender sine egne og skyer fremmede (der kan skade dem). Du kan ikke civilisere, hvis der ikke er en biologisk genkendelse af noget, som udelukker noget andet. Du kan ikke opdrage, hvis ikke du har et billede af noget kendt, godt, ønsket, der er det uønskedes antitese.

C: Fra et af dine links:

“To take the case of xenophobia, it is simply false that fear or hatred of strangers is a universal feature of human psychology. The Harvard biologist Richard Lewontin notes:

The attitudes of people toward foreign cultures and other countries have varied tremendously from social class to social class and time to time. Could the aristocracy of Russia in the nineteenth century, which thought all things Slavic to be inferior, which spoke French by preference, which looked to Germany for its military and technological resources, be described as xenophobic? Educated and upper classes in particular have often looked to other cultures for the highest and the best.”

K: Det ligger i skelnen. Værdisættelse i civiliseringsøjemed sker på Magtens betingelser. Det var dét, jeg sagde tidligere: Er man tryg i sit samfund, og har været det længe, er det nemmere at skyde kiler ind i “det harmoniske”. Fordi der er plads til disharmoni. Man “Spiller på frygt”. Og det er kun muligt, hvis frygtpotentialet er der i forvejen. Mennesker i et trygt, stabilt samfund kender reglerne – som de ikke bryder, fordi det koster. De fremmede kender ikke reglerne. Den indbyggede “fremmedfrygt” – som ikke kun handler om andre mennesker, bestemt ikke – ligger underneden enhver værdisættelse. Det hensigtsmæssige har høj værdi, det uhensigtsmæssige har lav, det gode skal fremmes, det onde kæmpes ned eller afvises.

“Ond” i gammelnordisk forstand betyder bare “det, der ikke fremmer min overlevelse”. Ond regn, ond vind, onde fremmede osv. Så, det er ikke frygten, man har med biologisk – måske dér det strander for os hér – men dét at være i stand til at skelne mellem det trygge og det utrygge, det hensigtsmæssige, det overlevelsesfremmende, og dét som ikke er. Det, man skal skubbe væk.

“Xenophobia is the fear and distrust of that which is perceived to be foreign or strange”

THAT. Ikke som der står på den danske wikiside. US Wiki:

The terms xenophobia and racism are sometimes confused and used interchangeably because people who share a national origin may also belong to the same race. Due to this, xenophobia is usually distinguished by opposition to foreign culture. Dictionary definitions of xenophobia include: “deep-rooted fear towards foreigners”, and “fear of the unfamiliar”. The word comes from the Ancient Greek words ξένος (xenos), meaning “strange”, “foreigner”, and φόβος (phobos), meaning “fear”.

Tror du, at et menneskebarn ar helt tomt, og kun bliver til menneske gennem miljøprægning? Ingen biologisk disposition?

C: Nej, det tror jeg ikke.

K: Ah, hvad tror du så? Hvad er der i et menneskebarn? Og hvorfor ikke denne overlevelsesmekanisme, denne arts-varsomhed, som jeg argumenterer for?

C: Der er alle mulige genetiske, hormonelle og andre karakteristika. Der er millioner af potentialer, der kan styrkes eller ødelægges.

Meget af det er flydende og i konstant udvikling og afvikling.

Og ikke den, fordi det er en dårlig overlevelsesstrategi. Uden diversitet degenerer vi. Uden nysgerrighed og undersøgelsestrang og åbenhed går vi i stå og uddør.

K: Ja, der er plads til en bestyrkelse af rigtig meget. Opvækst i et trygt miljø bestyrker tryghedsafhængighed og individualitet, men ikke alle. Opvækst i et utrygt miljø bestyrker enegængeri eller replikation, men ikke alle. Fokuser ikke på forskellene. Fokuser på den overlevelse, der fremmes: individualitet og fælles løsninger, eller strategi eller underkastelse. Hvor i disse to lejre er der IKKE argument for, at overlevelse er baseret på frygt for det fremmede?

Enig. Vi kan myrde nabostammens mænd og tage deres kvinder som vores ejendom, eller vi kan lovgive os ud af det og gennem fornuftige adfærdsregler tillade sammenblanding. Men udforskningstrangen er et biologisk imperativ. Udforsk eller dø. Det er ikke et valg. Selvom nogle politikere ser det som individers eget valg inden for en etableret (hidtil tryg) civilisation.

Dét, man opildner, er en TANKE om, at der er livstruende forskel. Og det er også dét biologien kan gøre af sig selv: Se på, OM der er en livstruende forskel.

Jeg spekulerer på, om du har hørt mig sige, at alle er grundlæggende fremmedangste.
Eller måske har jeg sagt det.

Either way, så er “bio-xenofobien” måske et ladet ord. Knæfald. Jeg har bare ikke noget andet at beskrive den tilstand med, hvor JEG genkender min art, min stamme, mit tilhørsforhold på nogle bestemte parametre, der gør mig tryg, og når jeg ikke genkender, bliver jeg på vagt – på en kurve fra agtpågivende til paralyseret af angst.

Den biologiske kode.

[Dér skiftede den dag for mig]. Dagens første udsagn er “Den biologiske kode.” måske lade den ende dér for dig. Med mindre du har noget at elske min bulldoggethed med?

C: Du kan få den her

(Den er ikke kold)

K: Jeg håber, den er varm. Hahahahaha

Okay. jeg hegner. hvad gør du? Kan du elske mig lige nu?

C: Det gør jeg også, kvæstet efter nat i skiftende fly og lufthavne

K: Hård rejse, yeah, fuck!

C: Ja. Elsker dig.

Inklusiv din dig-hed, når du diskuterer.

K: Den er klart biologisk.

C: Kærligheden?

K: Jeg elsker dig, ikke mindst for din evne til at lade tavseheden tale. Om end osv. jeg bliver vanvittig, så tvinger det mig til klarhed.

Nej, min mig-hed.

C: Det vidste jeg godt ❤️

K: Men kærligheden, derimod, er fuldstændig uden grund i biologien. Den er alene en societal konstruktion…

C: Jeps. Men det er også lidt fordi din t-shirt lugter så godt.

K: Den lugter Cindy-bedre nu

C: Den har klart stadig din duft, min næse er begravet i den

K: Kan vi sove godt! (Sammy slikker røv)

C: Lad os

K: jepsos.

C: 💋💋

K: scifi.digt

A to ON BOARD

here the minimal threshold

for all sorts of broken promises political powers made this vessel made

made space in the time things take made

most likely already reduced to footnotes on History of recent technology

to a thing of the past they forget such is how

hope is always launched humans

they forget

the universe it is more sea than sky here

is my ship this my galley

here is my ship this

my cabin here is mine

this my deck my

motors my provisions and oxygen and lead

most of all

my lead

the taste of lead

heavy everywhere and in sleep a pitch

a power supply defect polystyrene versus polystyrene starving mice nails scratching a sound heard in teeth

the sound in my temples from every thing touched

when I touch

when I awaken

I have finally slept a bit and there

a distant destination and was it but simply a road had

someone simply drawn a map of the route

panoramic re-generative pauses in the journey plan but

there is nothing to see which wasn’t

a moment ago nothing

removed nor added no immutable plan every single second a micro meteorite

correctly wrongly angled can drill through

the ship the body no

safety there is

no safety there is no wind nor sails to reef

or shake out no rudder

on my ship B.

is a new world humans

needed to leave A. truth be told they

really did the truth it was maybe

still is this route they really do need

does a ship exist does a road ahead

if it does

arrive

a radiant line will quiver through-out the most un un un•lit of any dark

let the dream of passing on that which most fair

be the road in the words of the poet a verdict not

but the dream

only the dream and the thought are not

owned by entropy only

by searching and looking is an order found order denotes

life order

more precisely order

than the discovery of new chemical elements new suns presence the dream

must be endured must be

lived with

endured

lived

WITHOUT

and the ship arrives empty

and humans

remembering

observing from afar will still have to guess and without proof they

will not move order

 

needs a purpose without

order

they will not change

 

an all empty planet must await them

await them

at the end of a straight ruler bent as light

a road a journey hardly begun which damn all

has hardly begun

always

has been going there is only me

imagining darkness racing past

staring out hoping it actually does race past forgotten I am

 

here in this ship.

 

All have forgotten me.

 

I am B.

 

ahrg. ingen kursiveringer! [nu rettet]

C: Nej, der er tekstuelle begrænsninger.

K: lyd på vej.

C: kay

K: Godnat, min skat. ❤ Du gjorde mig godt.

C: Godnat ❤️