Posted in: digt, fantasi

Nej

Nej sikkert var det ikke

men I var hjemme

I kendte det

 

I kiggede ned, dækkede jer til

dukkede hovedet for Taliban

bad hver dag Allah holde hånden over de små

jeres kære, mor, far, bedste

og jer selv

 

Allah passede kun på enkelte

hvad mon han havde villet

hvis I var blevet

gik I mod hans vilje

I turde ikke blive hjemme

I kendte det

 

Det skulle have været jeres chance

Ikke meningen at I skulle se dem dø

én efter én

 

Du er nået frem

frem alene

hver dag siger de

tag hjem hvor du kommer fra!

 

Men du lever

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top