mens verden vokser i bevidsthed om sig selv mens jeg
mens verden sørger over sin tabte uskyld mens jeg
mens tabene manifesterer sig ved indskrænket frihed
mens håbene falder på de stærke, de grænseløse, de selv•samme der presser og presser og presser
mens vi drikker kaffe og samtaler om intet
mens vi samtaler om intet og drikker kaffe, eller te
mens vi lider vore afsavn, det gør vi jo, mens vi lider
mens vi lægger planer og går til terapeut og gør alt rigtigt
mens alt det rigtige bliver gjort af flere og flere og flere
mens de vilde dyr dør for dumhedens hænder og stolt holdes frem som tegn på styrke
mens zoologiske haver lukkes og frø og DNA samles ind
mens arken bygges
mens nogle bygger arken af nød og af lede, af vilje til overlevelse og tro på det modsatte, for børnenes skyld for de næstes skyld, for nogens skyld, for artens
mens politikere lægger øre til virksomhedsaktionærer
mens politikere lyder virksomhedsaktionærer
mens virksomhedsaktionærer overtager verden
mens virksomhedsaktionærer overtager din have dine frø din gødskning din mad dine møder dine måder
mens dine samtaler din hukommelse og din andel i den kollektive erindring overtages
mens aktionærerne afgiver magten til virksomhedskulturen, ikke for magten, for pengene alene
mens virksomhederne vokser
mens staterne skrumper
mens velfærdet afvikles og kvalitetskriterierne bliver laveste fællesnævner og hvor lidt kan vi love og hvor meget kan vi kræve
mens alle mulige tab bortfejes på forhånd “til fordel for alle” og for fortsat vækst
mens alle er bekymrede og magtesløse og stressen vokser
mens stressen vokser
mens presset øges
mens vi drikker en bajer på terrassen
mens vi taler om at stressen vokser og at presset øges og om alt det vi kan se og forstå og ikke forstå og står uden for og holdes uden for og bedrages til at tro og alt andet vi forhindres i at berøre
mens vi taler om alt det urørelige
mens vi taler om verden bestående af celler, af organismer, af favorable og ufavorable miljøer i det store økosystem
mens det store billede er fatbart og uskyldigt som kosmos og regn og regnorme
mens vi taler på terrassen
mens vi taber krigen
mens vi vinder krigen
mens krigen lader os kold, gør os bange, møver sig ind på os, kalder på os, ér os
mens krigens aktionærer holder produktet i vandet
mens krigen finder autonomi og går på børsen
mens angrebene på den grønne natur pågår og nihilisterne giver sig selv ret ved synet
mens vi taler om vejret
mens vi taler om vejret og om skyer
mens vi taler om vejret som noget der kan forudsiges, ikke forudsiges, ikke kontrolleres, men nogen kan frembringe regn, nogen kan danse regnen frem, dét ler vi af, regndans er ikke nødvendig i Danmark, regnen falder altid i Danmark, sidste sommer undtaget, husker du ikke, sidste sommer var tør, knasende tør, ikke som denne sommer, se hvor grønt al•ting er
mens vi eksproprierer neger og virkelig føler det hjælper noget
mens vi forsøger at få den virkelige samtale i gang
mens mennesker eksploderer
mens lastbilerne kører over flere og flere
mens folk halshugges og stenes og voldtages og parteres og flås og brændes og slagtes i en guds navn
mens religion bliver til hensynsløs fribytteri
mens våben bliver almindelige i borgernes hænder og al god underholdning handler om at overleve mere og mere aparte grænsetilstande
mens frygten florerer på sociale medier og aldrig i en skov
mens grønt for øjne og sjæl bliver retro for alle i storbyerne
mens virkeligheden strammere og strammere opdeles i det vi kan kontrollere og det vi taber grebet om
mens vi rykkere tættere til hinanden for at ville overleve
mens vi gør vore personcirkler mindre for at kunne overleve
mens vi fjerner os fra outsidere for at turde overleve
mens enhver tvinges til større tolerence for at komme igennem årene
mens vi taber grebene om ting vi har gjort mulige i 25 år, i 200 år, insisteret på i 600 år, forstået i 2000 år, erkendt for 3500 år siden
mens vi fortsætter med at gøre alt det samme
mens vi fortsætter med at gøre det samme og siger DE for at udholde at leve med os selv og med magtesløsheden
mens vi hver i sær fortsætter med at klynge os til livet
mens vi oftere bespørger grunden til at klynge os til noget, til børnene til kærligheden til jobbet til vished til næste fix til søvnen
mens vi lægger os
mens vi gør os klar til at sove
mens vi ligger og venter på at sove
mens vi rækker ud og indfavner den sovende
mens vi bliver indfanget
mens omsorgen ér
mens
—