Skrælle alt udenom af
fordi jeg vil skrive ikke fastansættelse fuldtid sparer ikke op
der er intet at spare op af penge er en abstraktion
nøjeregnende smålig grådig
tænker jeg
om dén der taler for meget om penge
jeg rejser for at skrive
og tjener intet imens og huslejen
kan ikke sættes på standby men æder kontoen
i nul og ned
i kassekreditten og det sker at de 15K forsvinder
selvom jeg intet køber kun spiser havregryn
de spærrer ikke kontoen før jeg har trukket nogle tusinde under
det ved jeg af erfaring men når de så
spærrer kortet
står jeg der ved billetautomaten
kan ikke tage til mit møde fordi jeg ikke har til transporten
og så er der ydmygelsen
at føle mig fattig
at måtte sige ‘jeg kan ikke lægge ud’
udstille min fattigdom
jeg håber det går over om nogle måneder
er frygten nu opgivelsen nu misundelsen
jeg skræller alt overflødigt væk:
tandlægen må vente
smerter i tænderne går over af sig selv med tiden
nye briller må vente på 7. år skønt så ridsede at
verden er én tåget masse med lysstjerner
når jeg cykler i regnvejr
vinterstøvler må vente selvom jeg får våde tæer
og værst af alt
ny computer må vente
selvom den konstant slukker sig selv
tager timer at genstarte værst
fordi computeren
er levebrødet
livslinen
alt jeg gør afhænger af dens velvilje
at vi er på bølgelængde
min skrift
mit liv
mit ud
når jeg rejser føler jeg mig privilegeret
min hvide hud
min velfærdsstat mit sundhedsvæsen hvor alt
minus tænder og medicin er dækket
min ni år lange uddannelse på universitetet
men når kassekreditten er væk og de trækker
det månedlige afdrag fra SU-lånet
hvad føler jeg så?
Er jeg stadig privilegeret er det
usmageligt at føle mig udsat
når andre mennesker i andre lande vokser op
som gadebørn eller i flygtningelejre
eller dør af sult og krig som jeg er skånet for?
Og hvad sker
hvis det ikke går over
hvis banken strammer elastikken jeg gynger i
hvis krisen betyder at ingen leverer brikker til mit puslespil af indtægter
huslejen ikke kan betales
ingen dagpenge til skrivende mennesker, kontanthjælp?
hvor meget kan jeg sælge mine 4.500 bøger for
i dag hvor bøger hober sig op
i containere på genbrugsstationer hvem
kan tage vare på min kat?
Hvor længe kan jeg sove
på sofaen hos venner og familie eller i min kærestes seng
før ydmygelsen besværet uligevægten bliver for voldsom?
Alle mine genstande jeg omgiver mig med
fordi de giver mig ro
skaber rum fyldt med mine minder
mine præferencer min personlighed
enkeltvis kun materielle ting
det er skriften det er kærligheden
der er kernen der giver mening og værdi
men tilsammen holder genstande og rummet
stress og angst og rodløshed på afstand
bagved er vi bare kroppe med drifter og behov
hvor mange skridt
er jeg fra at kunne miste
basen fodfæstet være frit tumlende ud over afgrunden
med en kat og en telefon i armene
i et fald mod hvad?