Posted in: oversættelse, videodigt

kan man oversætte suppe?

Oversættere søges 

tolkemanglen akut at jeg taler to sprog 

kvalificerer ikke automatisk 

heller ikke fire seks 

otte sprog bag en genstand findes tilblivelsen 

bag en handling intentionen vide 

at pære-champignonsuppe 

smager af ondt-i-halsen-under-dynen-barn

alt er

kontekst kulturelle konnotationer 

ikke oversætte ét ord og så det næste 

alt er

forvirring misforståelser præcision 

forstå at du kun siger nej 

figentræer ligner død og genfærd 

for at blive spurgt én gang til børn 

oversætter for far og mor de bliver

hurtigt voksne 

stolte

uundværlige bånd mellem samfund og familie

i opløsning

når utilstrækkeligt ordforråd truer deres elskede

udsigtpunktet aldrig 

det samme sproget er sproget er sproget 

er levende og tomt og stinker 

af regn

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top