skolerne lukkede
som følge af budgetbeskæringer og rationaliseringstrang altid altid altid
men folk blev ved med at strømme til byen skolerne
flød over med mennesker skolerne voksede ikke i antal igen
jeg har en idé sagde
nogen ansvaret var måske ikke nogens
men en konsekvens af tidligere beslutninger lad os
investere i en mobber nej lad os
ansætte
en gruppe af mobbere der skal være
mobbere på skolen mobbere
uden for skolen mobbere
gør livet surt for de mest følsomme måske flytter
forældrene deres unger på privatskole eller hjemmeunderviser dem
bare de forsvinder fra klasserne og vore folk uden for skolen siger til alle
at vore skoler er badass
at vi er fattige og farlige at ingen skal tro
at man lærer noget hos os
at vi hverken har fri kantine eller gratis feriekoloni at vore lærere
hos os er de ringeste i landet og hvis børn alligevel
bliver ved at komme så nakker vore mobbere dem
vore mobbere
nakker alle udefra der søger ind på vore skoler
fint
vi må leve med at folk hér bliver ved med at føde børn men folk udefra!
ikke tale om
Og ingen turde sige forslaget imod
for ingen havde selv gået i gode skoler
ingen kendte historien
om god undervisning og lav belægning i klasseværelserne
Og således blev det:
skolesøgende fra andre kommuner og kvarterer blev holdt på afstand
med intimidering og løgn
Men antallet af skolesøgende på de offentlige skoler
faldt og faldt og faldt så
fordi skolerne VAR for dårlige
og alle mennesker i kommunen fik færre børn
hvilket gav grund til at lukke flere skoler
grund til at ansætte flere mobbere og til slut
fandtes kun 1 skole i hvert område
ingen søgte andre steder hen
jo privatskole hvis de havde penge eller forældrene underviste selv deres børn
hvis de altså vidste noget og havde BÅDE tid og penge
Jo mobberne blev rige og da skolerne havde konsolideret sig
i singulariteter
blev alle skolebygninger rykket uden for kommunerne
og til grænsen som grænsebomme
behovet dér var stort og nødvendigt
En tid var der luft i budgettet med de lukkede skoler
men dét varede jo
ikke ved
dét siger sig selv
—
En bedre indlæsning, Kenneth!