Posted in: filosofi, polyfoni, VI, videodigt

hæk hegn skel

Arbejde er identitet 

arbejde er status   

når intet forandres går vi ikke i stykker  

vi mister ikke arbejdet 

vi mister ikke det ansigt vi viser til verden alt er godt

 

de overtager vore grønthandlere, kiosker, pizzeriaer 

 

klippe hækken hver gang en kvist stritter ud arbejde 

er tilfredsstillende se jeg har udrettet noget i dag sikke fri

jeg har fortjent alting nu sidde ved skærmen at spise dessert at drikke en smule det er stort

 

de tager vore rengøringsjobs  

de plukker æbler og ærter  

de kører vore taxier  

 

heldigt der er regler og arbejdstilsyn kvadratmeter talt og regler om 11 timer i træk

også meritoverførsel og nåleøjne og nåleører og sikring når intet forandres bliver det 

til hverken 

dårligere eller bedre 

hverken

mindre eller større mere tørt 

mere vådt  at stikke fingrene i syltetøjsglasset skrue låget stramt på se

fingeren sprælle derinde fordi den så gerne vil have en funktion 

at arbejde vil alle arbejde 

er eneste gyldige grund  til nogen sinde 

at stå op før 12  

 

de uddanner sig til ældreplejere og læger de forbinder landet med broer 

 

og hvor skal vi så arbejde udendørs indendørs året rundt og altid sige hvad laver du så til hinanden hvad er dit arbejde hvem er du hvem er du hvad 

ud•fører du hvilken hæk holder du trimmet og fri for parasitter og skæve 

vilde 

kviste  

hva?

 

English version

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top