Posted in: flugtartikel, ikke-digt, Rapport

Grænsevold på Balkanruten 2017->

Baggrund

“Balkanruten” kaldes en rute gennem Balkan, der ikke er en geografisk præcis sti, men derimod udgøres af en række grænsekrydsninger på flygtninges og migranters vej ind i EU – som siden 2015 har medført opførelsen af mange kilometer hegn langs de grænser, hvor koncentrationen af overskridelser har været størst, og i dag yderligere bevogtes af et stadigt voksende antal indforskrevne politifolk, soldater, hætteklædte agenter, privathyrede sikkerhedsfolk og EUs Frontex-soldater.

Background – Violent Balkan Routes

Overvågning af grænsevold

Border Violence Monitoring Network [BVMN] hedder en forening af enkeltstående aktivistgrupper. Disse indsamler beretninger fra flygtninge og migranter, som i forsøget på at krydse grænser fra Balkan til EU og mellem EUs medlemslande i regionen er blevet behandlet voldeligt af grænsevagter og politi på opfordring af landenes regeringer og med EUs billigelse.

Via nedenstående link kan man sortere beretninger om voldelige pushback efter forskellige kriterier og udskrive disse som selvstændige PDF-rapporter

  • DATO for pushback (fra 2017 og frem)
  • Pushback FRA hvilket land
  • Pushback TIL hvilket land?
  • OM der var mindreårige i gruppen
  • OM gruppen bad om asyl
  • HVILKEN type vold, der blev anvendt
  • og OM alle detaljer skal inkluderes i PDF [eks. fylder opregningen af pushbacks i 11 måneder af 2021 UDEN alle interviewenes detaljer knap 800 sider.

https://www.borderviolence.eu/export-testimonies/

Hvordan virker databasen?

Databasen er baseret på indhentede interviews med ofre for grænsevold på navngivne datoer og steder. Stederne visualiseres på et kort over regionen, og ved et klik på en pin ses alle optegnede data om den pågældende hændelse.

Ofte gentagne nøgleord

  • Pushback – Den uformelle udvisning (uden lovpligtig rettergang) af individer eller grupper til et andet land.
  • Respondent – Personen, der interviewes om sine pushback-oplevelser.
  • Transit Group – Gruppen, som den interviewede rejste sammen med, der også blev påvirket under det beskrevne pushback.
  • Authority – Her menes almindeligvis politiet eller andre institutionelle aktører, der udfører pushback.
  • Green Border – Den del af en grænsestrækning, der befinder sig mellem officielle grænsekrydsninger (ofte fjernt beliggende skovområder, bjerge, floder eller marker.

Databasen til brug som research

Ved hjælp af filtreringsfunktionen kan man gennesøge hele databasen for pushbacks fra bestemte lande eller med specifikke nøgleord.  Hér. kan man eksportere sine søgninger som selvstændige PDF’er. Har man spørgsmål eller leder efter andre informationer, så prøv statistiksiden eller kontakt netværket direkte med en forespørgsel.

https://www.borderviolence.eu/how-does-the-database-work/

 

 

Back to Top