Posted in: digt, filosofi, henvendelse DU/apostrofe, lyd og tekst

et sprog

verden siger du findes den?

mennesker

så langt øjet rækker i alle retninger

ingen står på hinandens skuldre

sådan fungerer det ikke ved hinandens side

ikke over under ved siden af bag foran

ikke flere verdener det er artens sprog

politik siger du er noget man stemmer ind

stemmer på stemmer ud

mener følger føler?

mennesker gør bare hvad de ser

verdens sprog

som i det indre i det ydre

betingelserne for at se bevægelserne for at se

længslen mod at se

menneskene 

 

vi skal beskytte os siger du mod horderne

beskytte os mod menneskene

taler du om dit eget barn

din familie

taler du om dit sprog din kultur dine holdninger

attituder længsler drømme og din personlige vej?

er verden dig selv

jeg er bange siger du

ér du?

min frygt er med mig siger jeg

ikke foran siger jeg

ikke foran

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top