Alle vi glemmer
ikke får øje på
usynlige hænder skaber løfter
varme hænder
vi drikker kaffe med en digter
optaget af tingenes duft
et 60 år gammelt brev gulnet
håndskrevet naturligvis dufter endnu af brev
underskrevet Jesus Christ fundet
i et tomt hus i Thessaloniki
de sindssyge har vi ikke talt med
børnene ikke
de der laver mad og vasker tøj
de uden arbejde og de omkringdrivende
vi diskuterer musik politik oversættelse
drikker kaffe vand kaffe
digterne vil vi altid tale med
digterne har noget at sige
vi gerne vil beholde
ordene gør dem synlige
usynlige modsiger os ikke
noget uden ord
—
har ændret “omdrivende” til “omkringdrivende”, fordi “at drive om” ikke findes.