forestil dig at du vil over grænsen
og dybere ind i og op
i Europa
har det karakterdrevne til fælles med prosa. Ift flugtdigtene er formen et empatisk forsøg på at identificere sig med ét menneske i en fiktiv, om end realistisk setting; at tale med denne persons stemme. Formen kan endvidere benyttes til at forene adskillige virkelige beretninger til én.
Første person/indre synsvinkel (JEG) giver mulighed for tankespring og for at holde den talende “anonym” – vælge ikke at oplyse køn, alder og andre identitetsmarkører.
Tredje person (HUNHANDENDET) skaber en distance, en mulig skelnen fra et implicit digter-jeg.
Vi kunne jo danse
hvis ellers vi holdt balancen
hvis ikke vi væltede af sted i morgenmørke på vej
[Skypemøde, 19. juni 2013]
udskrift
Mødeleder: Velkommen alle til et forhåbentligt super koncentreret møde i vores lille problemknuserforening.
Alle: tak.
Mødeleder: Agenda for i dag er løsning af et problem, som ikke har genlyd i offentligheden. Valeria fra Froh.
FROH: Tak. I Rhwanda overstiger afskovning nu nyplantning. De mange hundrede tusinde i flygtningelejre dér har voksende problemer med at sanke brænde nok til madlavning. Dertil kommer, at sankningen sker i konkurrence med lokales behov. Signe fra Mittelmacht?
hvis nogen engang får øje på dem at de er her at familen er i fare at de dør hér i kulden i varmen af sult