Jeg rejser. atlanterhavet voldsomt endeløst
jeg flytter mine børn væk i flere omgange
en samovar, endnu et barn, en menorah
skibet varer evigt
jeg har rejst længere end du
nogensinde kommer til at rejse
verden er krympet
siden jeg døde
Jeg kigger fra et sted du ikke kender
du har ikke stået på Ellis Island og frygtet
for din fremtid og dine børns fremtid
ikke et eneste barn har du produceret
din krop kender ikke
min krops smerte udholdenhed alligevel
er jeg i dig
puffer til dig fra det sted
du ikke kender
vi er hinandens helte og vi rejser
begge to altid i bevægelse
altid i gang med at kreere
fremtid, scenarier
en lille rest af flygtning i dit DNA
jeg er stolt af det jeg har skabt
det jeg har født og beskyttet
dit privilegerede liv. det kommer fra mig
du skylder mig at være stærk
åbne vingerne som en sommerfugl
der ikke har opdaget
at den har fået vinger
jeg skriver du er klar til flyve