videoen fra Moria
mænd i teltets halvmørke
hylder Jesus til beatet af plastkassetromme
nye indkaster fraser
så sangen kan gå videre ikke ene harmonisk
men tiden går
fraværet af kvinder er absolut
svedige mænd i netundertrøjer og fællesskab
øjeblikkets
sangens fællesskab
en enkelt synlig nødhjælpsarbejder danser lidt på stedet
ikke engageret som mændene
nogen filmer uploader vi findes
vi lever
vi danser endnu
i Nordeuropa havde alle på videoen været fulde
aggressive hovedløse
langt mere skræmmende end disse mænd
men jeg forstår dem ikke
det dræbende tomme liv
uden kendt hverdag bare registrere
Intet andet end fællesskabet
mennesker i nød men
de skræmmer mig
jeg skal snart møde dem
måske
tør jeg
være svag utraumatiseret
stærk hvid velfærdsdansker
empatisk medlevende modig
sammen med dem
møde dem hvor de svæver
jeg kan aldrig møde de flygtende kvinder
rejser med en kvinde som kan
som aldrig vil møde disse mænd
håber jeg