Det var forkert
så jeg laver det om
støvsugeren skal begynde midt i rummet
bevæge sig i cirkler længere og længere ud
i hjørner og afkroge
rækkefølgen var forkert
nu må jeg gen-støvsuge
det nystøvsugede rum
i den rigtige rækkefølge
fra midten og ud
fejler jeg igen begynder jeg forfra
en gang til
det er ligetil at rette alle fejlene i verden
fremgangsmåden er tålmodighed
forfra igen igen igen
indtil alting er rigtigt