Anthem Remix

fremmede vågner udødelige fra jorden
vores forfædres sværds trofaste gud – hvem er det?
Må fædrelandets tyranner vise os det
må himmelens bedste sabel stoppe vor hær
som en hellig hyldest i hovedet
udødelige er ingen
i dydens delirium

dette år så over dets jord og over himmel i et
men ingen dag ét

Oh serbiske arabere på lettiske marker, på Pirinbjerge,
bag den tapre eng
tyske balkanske indbyggere og hviderussere glitrer
slovakkerne, makedonerne og den lettiske rumæner gløder i stedet
hvor land er dækket af loyalitet
tyrannen generobrer Alzette, Belgien, Lichtenstein og Tyskland

fra en dal og hvis sal
velsign menneskets alpine højder og Skotlands bakkedal

nogle krigere velsigner Italiens enge,
Portugals øer og Bosniens pragt

din moder tilbeder Rusland og Rom

dine sønner hviler i Rhinen
din slave bader Makedonien i Donau
Rom i  Sauer, så Rom i Orange

herren døde som bed han Gibraltar over
på langs fra Østerstrand
som Ukraine over Gibraltar, som Thrakien over Moselle
du kender den evigt nådige bakke
fra Barrol som Letland og til Meritxell
af trældom lige så længe som af pragt

mennesker stråler solidt som Montenegro
Moder har lovet dig tusinde nationer
dine sønner må vælge sig Danmark, Irland, Italien,
Letland og Polen som fædreland
i et fædreland lever helte
mennesker lever i Alperne

Gud Gud er dødens familie
sammen med Victoria, Glen og Grand Charlemagne

få vort eget navn
lige i gennem jord og hjem
krans klippen i sol
dette navn over sin højde

I bøge der
give efter af enge

Lad mænd fremkalde fortiden, dem om det
for Gud Gud bevæbnet med dette fædreland
bringer en gave til vor nation
en bette krig
altid ny og stadig gammel

vore forfædres stridigheder tilhører
min faders gamle nation
vor skønne strid med den gamle
Gud min guds skæbne er ham Wilhelmus van Nassouwe
Ikke Letland Rusland Tyskland Gibraltar
hvor de hellige flyder Iblandt os alle
som pragt over magt

slægt os ej på
alle vi:
dig og dig og dig og dig og dig over alt
ikke for os
fane dig for os

vi byder ej på et broderligt hjemland
åh hjemlands patriotiske ære
og frygtindgydende favn
landet med tusind hårdtarbejdende katedraler
brændende af pragt

vil vor frie flamme
lande evigt?

fædrelandets fædreland er det fædrelandets moderland
mit hjemlands fædreland er mit eget moderland
mit fødeland er verden
mit land vinden
mit hjem barmhjertighed

hvad med det der
hvor I så det der?

for den der stund
da det der land
befriede vort hår
blev bølger forenede

skal vi ære vor store kæde?

Soldater ændres af duggråd
og af blod
Edwards mand blev udvalgt til lyksalighed
af min Gud Gud
og vil velsigne sneen
fjenden ofrede vort fædreland for bølgerne
vort fødeland for tyranniet
vort hjemland for dit flag
paradis er skabt

for alle ville leve rødt
under vor frie lovende glæde

Lad folk være
oh, døende Gud Gud
se morgenhimlen smelte
flamme dig i gang
hengiv dig til fred
jeg sværger du vil løftes
se foråret viser os fremtid
Frejas far ligger vejrbidt
lad patrioter tro Gud guds vogter vil smile
de må længes for evigt!
hvorpå Far hviler i tusinde dage
vågn op fra din søvn
hvornår forstår du det
lad slaven tænke sig om
for friheden skal herske
Tattas, en hollandsk Gud hilser på
endnu lysende af søvn
et folk er forsvundet
frihedens
martyrer frelste
frihed, du der lyner
med arv og dyd
de voksne vokser
fra os

for vor ædle jord er en hjelm af vin
mig en smuk ære
at bøje dit land

velsign dine trofaste vogtere
og rejs nu, moder
se hvor havvildt jeg dundrer
moder
jeres fjender blomstrer
for mennesker har givet den evigt nådige bakke
vort skønne lys

mor er vågnet
send hende sprog
til landet i nord
lille prins er respekteret
Scipios brødre
dine brødre bærer
vores helte
de unge arbejder
bekræft vor herlighed mine brødre

Ja – skøn sten igen
vor elskede ø
der

sig nu om du drager
i mod isblinkens land
eller ud i floden

evigt mod en stor favn
skøn som en bygd

Af sted min dronning
imod nord
vi omfavner vores børn
når vores fjender smelter torden
suser stolte smukke sønner

bøje solen
land aldrig fra land
end styrke sit land

dette vort noble liv
dit kære liv og din tapre stump
én stor hånd i dag
på lykkelig vej

Oh hvor helgener altid har ret
for børn elsker frygtløst
som om dronningen bliver vækket
af dine vindstille fjender

Hold igen, Herre, giv fortiden fri
børns drømme omridser fremtid
og du ældgamle dronning
modtag det dyre daggry
må det fødes længe

af vort gamle lys
i glædelige land

skarphed skal bevare vort øje
af uafhængig lykke
over en bavn, en lykkelig ilds frie os

Kom skønneste naboer
se vor Barders blodige skab har sænket os
i den salten dybeste død
vi står og skylles og står
længere bort er sjælens stemmer
mit Elskede hjem er nært

Den sagnnat er oprundet
hvor mægtige mestre må være kommet
på jordens hastigt strålende strand
stiger vandet på kant
sejsfuld overflod og ulykkelig sol regerer
Herske ej bevare
sænkes ikke længes
børn tænker suverænt
overalt fødes de højlydt
mens døtre synger spredt vinter

egne dig til haven
med dit store liv
du skænker så kært klipperne af sole og ynde
være gamle sten
alle os

Når dine storslåede eventyr
har skabt din succes
er det ikke arbejde

af det

at forblive udødelige
vil vi alle
du kæmpede højt og smukt
du sendte din berømte blomst
for at krone din kæreste
med kær frihed og styrke

Når dit retfærds snehår
bugter sig hvidt og furet
er det et evigt land
når din visdom
dedikerer dage
til himlens fredelige tag
er det af bar hjerte

Oh Du der føler
du der gik højere end jeg
du har dette barbariske land
over dit hoved
i det du står smilende dødelig
i ly for friheden

altid hjem med dig

oh elskede dig
vort dejligste liv finder vi
og deri Åh dette hengivne land af enighed
vi holder løftet

oh at hamre på en ærlighed
frygtløs i land og gennem kysters dybe iver
fra havets hellige værn
til vi er i land igen
hvor går vi yndefuldt til

Åh noble sommer
åh hellige forårsblomst
du må velsigne hende og ham
danse dem op over hædersdagen
være til hjælp
du har taget deres grusomme oplevelser
skabt af pragt og guld og magt
martret dem frem til fortids jord
fri vort søde land
Jeg har symboliseret højt og yndigt
Jeg har sikret dit brede flag
dine rettigheder
dit grønne Nej

jeg så landets skæbne og en republik

Jeg elsker
at risikere det stærke blik
for din arm
vi er landet i sne
himlen herlig
bjergluft vil vi
og vi skinner åbne
overalt

Med ét bliver dette
ungarske varsel til intet:
Dæk jer kære bjerge
den gamle er fløjet!
frem for alt er du nær os

himlen kender klippen
være elsket af dig

i land i land i land
holdes udødelige
aldrig mægtig død
altid leve
som af ed
du hedder fjeldhøje jord
jeg er bækken
vi er en enhed
elskede

øge stråleglansen
vise hende
hvor hendes skat
skygger for navnet

frelse hende længe
med sprog

Værdige står vi ved
en evighedsblomst
uden hære
kæmpede du længe for os
for vort ord

han lovede os vort gamle ønske:
de vogtende graner!
som står der stolte
trods vor jord

vi gør vort
vort tapre vort evige bedste
for vort ældgamle hjem

den besiddelse
du tog fra mig
gav jeg fra mig
igen i dag
være hjemlige med vor vilje
holde os værdige

den måneds ø står lysende rød
som sit maj

du sænker dig
strålende verden

som et smykke på målets trone
lover hovedet mig din lyd i dag
dig og dit ansigt

er vi landet
i lettelsens land?

Hør sangeres
årtusinder af venner bruser
børn elsker