BLÅT DIGT FRA MARRAKECH

BLÅT DIGT FRA MARRAKECH

de bliver ved med at komme
det er hele den forarmede verden
der bliver ved med at komme
som om vi ikke var begyndende fattige nok her
som om forarmelsen her er rigdom dér og alt er godt nok
som om
jeg ved sgu ikke men de kommer
i tusindevis
men arbejdsløsheden er faldende
og fødselstallet styrtdykker vist
nej vent
fødselstallet er stigende
men kun stigende fra katastrofalt lavt til
stadig bare for lavt til at erstatte statsborgere der dør
vi behøver
befolkningstilvækst
er vi kræsne får vi de kræsne ind
bliver vi hvidere end vi er blir vi
rabiate og går i krig
ved at udvælge os folk udefra
frem for at føde børn forærer vi vore børn
grund til krig forærer vi vore børn geværer pistoler
grund til at skyde vi skal knalde os til en løsning
helst med hinanden ikke med en af
de voksne af de 15% ikke-hér-fødte
der bor bag vore grænser det gir
ingen
mening ikke bare at knalde
men man knalder da ikke en fremmed
det gør man bare ikke det er forrædderi
hippieforelskelse er bare ansvarsløst begær
sort krop brun krop gul krop rød krop
bleg krop det er ikke uden betydning
hvad man inviterer hjem
til sig selv vel?!

du er sgu tosset!

—

digtet

[digt + samtale]