KATALOG

Nach Auschwitz ein Gedicht zu schreiben, ist barbarisch” *

                                – Theodor W Adorno, 1949

 

“Flygtningesituationen” er fuld af så overvældende brutalitet og hensynsløshed, at den kan synes umulig at samtale på plads og endnu mere umulig at skrive digte om. Hvad hjælper poesi, når mennesker med politikernes billigelse efterlades til at dø på havet eller i en skov? Eller til truslen om død-ved-udsendelse hængende over hovedet, hver dag, i årevis?

Vældet af flygtningehistorier gør os nemt immune; selv store menneskelige tragedier og komplekse problematikker begynder vi at se som normale; lidelsesfakta hører op med at sætte spor i sindet, i overskrifterne, i politiken.

I en kortlægning af 90 måder at skrive om flugt og flygtninge på, fordelt på cirka 370 tekster, ( en del også i lyd & video-udgaver) med over 500 emne-tags,  undersøger HearSay/HørtSagt – et flugt-katalog mulighederne for poetisk at bearbejde det ubegribelige. Kan vi holde sindet modtageligt og samtalen i live? 

Digtene kan fremsøges i forskellige kombinationer via 9+ indgange til materialet – vigtigst via nedenstående 90 klikbare kategorier – og på grund af projektets evighedskarakter har vi tagget materialet med indhold, form, årstal og sted og alt mulig andet. Hvert tag skaber sin egen rute gennem materialet – i stil med flygtningeruterne på det Nationale kunstmuseum i Ljubljana, vi i sin tid blev inspirerede af.

Vil du vide mere om tilblivelsen af HearSay (2017-2022) og om forfatterne bag, findes to podcasts om projektet her:

1 af 2  (Beskrivelse af projektet og sprog)
2 af 2  (lidt om, hvad vi har lavet før og hvem vi er ) 

– – –

Her følger 90 kategorier at skrive digte om flugt og flygtninge i:

• Allegori  [tydelig parallel til noget andet end temaet]
• Anagram [et anagram dannes ved omflytning af en anden teksts ord eller bogstaver]
• Andres oplevede beretning [digterisk gengivelse af andres oplevelser]
• Beskrivelse, fortolkende [subjektiv beskrivelse af fakta]
• Beskrivelse, nøgtern [objektiv beskrivelse af fakta]
• Besjæling [levendegørelse af ting, menneskeliggørelse af dyr.]
• Billeddigt [kobling af illustration og tekst]
• Billede [besked i form af et billede eller illustration]
• Brev [henvendelse – til modtager fra afsender]
• Broken Language  [usammenhængende, tøvende, defekt sprog, nødsprog, oa.]
• Børnelitteratur [sproglig fællesskabsfremmende, reflekterende, undersøgelse af verden]
• Centrallyrik [et jegs personlige oplevelse og sansning af verden ]
• Chosisme [filmisk skrivestil]
• Citat [ordret gengivelse af mundtlig eller skriftlig udsagn eller beskrivelse]
• Cut-Up [bevidst mutileret, forrykket, fragmenteret tekst]
• Definition [HVAD er et eller andet, HVOR kommer det fra, HVORDAN bruges det?]
• Dialog [samtale mellem minimum to parter]
• Drøm (søvn)
• Drøm (ønske)
• Dystopi [uønskværdigt eller rædselssvækkende fremtidscenarium]
• Erfaring [konkret erfaring beskrevet]
• Erindring [konkret erindring beskrevet]
• Erklæring [meddelelse til nogen eller alle]
• Essay [perspektiveret, personlig beretning]
• Fabel [moralfortælling befolket af dyr, menneskeliggørelse af følelser, ting, dyr]
• Fakta [Gøre brug af faktuelle oplysninger, nøgternt indsat i teksten]
• Fantasi [et forestillingsbillede, hvor eks. fiktive karakterer gives liv, eller virkelige begivenheder forvrænges]
• Filosofi [placering af data i et rationelt, måske anerkendt (filosofisk) system]
• Fragmentarisk [delvis, ufuldstændig, stumper og brudstykker strømmer frit og usammenhængende]
• Fremtids– eller SciFi-digt [digt, som fremskriver koblingen af teknologisk forståelse med samfundforhold og projicerer problematikker ud i fremtiden]
• Fundet Tekst – rene, ubearbejdede [inkluderede dele af eller hele breve, fotos, plakater, videoklip, lydoptagelser]
• Henvendelse DU [der tales UD af teksten til en bestemt modtager – Et gennemgående DU skaber tvivl om, hvem der taler, men ikke om at der tales til nogen]
• Historisk kontekst [teksten referer til eller bygger på en historisk faktuel erindring]
• Humor [mere sjovt end smertefuldt, mere samlende end frastødende]
• Ironi [overfladens betydning adskiller sig fra en underliggende betydning]
• Kampdigt [Baseret på indignation og ønske om forandring]
• Konklusioner [fremlæggelse af bestanddele og deres sum]
• Konkretdigt [eks. en beskrivelse af en flygtning formgivet som en silhuet af en person, eller begrebet FLYGTNING defineret ved at adskille ordet i FLYG og TNING]
• Kærlighedsdigt [ varmeste følelser over for nogen eller noget]
• Leksikalsk [faktuelt opslag ]
• Listedigt [Struktureret som – en ofte nummeret – liste af fænomener i verden der ved digtets hjælp skaber en ny sammenhæng eller linje at følge
• Lovprisning/Hymne [i ord og poesi at omgærde nogen eller noget med komplimenter hentet ved sammenligning med naturen, kunsten, idealerne oa.]
• Malende [stærk sanselig beskrivelse]
• Manifest [glødende meddelelse, erklæring]
• Meta [“over” – en tekst, der rummer bevidsthed om sin egen oprindelse eller sammenhæng med andre tekster eller historiske lignende tekster]
• Metafor [Overførsel af karakteristika fra ét element til et andet, der ikke er åbenlyst forbundne.]
• Mime [Digte der mimer andre genrer/andet sprog der findes i verden – fx. fra fagtekster, reklamer eller nyheder.]
• Monolog [Lang, dramatisk enetale fra en fiktiv karakter.]
• Neologisme [et nydannet ord. Ordet “neologisme” er selv en neologisme. Det samme er “islamofobi”]
• Note [observationer og reflektioner undervejs i en proces ]
• Oneliners [“er natten stille, er døden på spil” eller “Intet er så slemt, at det ikke er godt for noget”]
• Opremsning [ Beslægtet med brainstorm kaster opremsningen alt hvad der hører til et givent emne op i luften]
• Optælling [adskiller sig fra statistik gennem (ofte) at idealisere de nævnte tal – “100 døde” betyder “der burde ikke have været 1 død overhovedet”.]
• Ordspil[ [leg med ord, en påpegelse af skæve sammenfald mellem ord og deres udtale med formålet at underholde]
• Overskrift [sammenstille overskrifter fra diverse nyhedsmedier som en måde at afspejle tendenser, sprogbrug, modstridende dagsordener, udvikling I opfattelse mm.]
• Oversættelse [Digte der inddrager oversættelsens sproglige faldgruber og ambivalens]
• Parlando [en form, hvor digtet “taler”, gerne rytmisk, i linjebrudte sætninger
• Pastiche [en brug af en velkendt form til at sende et budskab til kendere af formen]
• Politisk, indirekte [Ingen eksplicitte holdninger udtrykt, men teksten kredser om og peger indirekte på politiske emner]
• Politisk, direkte [se kampdigt]
• Polyfoni [flerstemmighed, lade mange stemmer komme til orde, afbryde og tale i munden på hinanden i ahierarkisk struktur]
• Portræt [subjektiv, tekstlig afbildning af noget eller nogen]
• Postproduktion [Collager, samplinger, krydsklipninger med udgangspunkt i eksisterende tekst]
• Pros & Cons [opregninger af for og imod noget eller nogen. En form for listedigt]
• Protologisme [spritnye opståede ord/begreber – endnu ikke kendt i bred offentlighed] 
• Rejseskildring [samlet beskrivelse af hændelser i bevægelsen fra ét angivet punkt til et andet]
• Reklame [en tekst, der forsøger at sælge nogen noget]
• Rim [hvad enten rimene falder som enderim eller inderim, så digte der skaber prægnans/eftertryk ved lydlige overensstemmelser i teksten]
• Sagpoesi [bro bygget mellem tørre fakta og poesiens kald til indlevelse; sagens nøgterne akter “aktiveres” ved poetiske greb. [defineret af Erik Skyum Nielsen, 2022]
• Sammenfletning af billeder og sanser [ Figurativt sprog vækker konkrete billeder, der appellerer til sanserne og dermed til kroppen] 
• Satire og Sarkasme [vende fakta på hovedet og/eller latterliggøre ved overdrivelse ud i det ekstreme]
• Simili [en form for billedsprog, der sammenligner med noget andet – “snu som en ræv”]
• SMS-digt [kortformsdigt, der gerne tager form af den lille skærm, den skrives på. Opstået af  softwarebegrænsning på et bestemt antal tegn pr. sms]
• Sprogdigtning [Sprogdigtning hævder at sproget dikterer mening, fremfor blot at videreformidle mening.]
• Spørgsmål [Digtet stiller spørgsmål til verden, eksistensen eller direkte til læseren] 
• Statistik [Poesi findes af og til i statistiske forekomster. Beslægtet med Fund, Fakta-digt og Listedigt.]
• Stedspecifikt [Stedet hvor digtet udspiller og udfolder sig skaber medbetydning]
• Stream of consciousness [Indre tankestrøm, frit springende og associerende]
• Surrealisme [I surrealisme sløres grænserne mellem virkelighed og drøm og en ny absolut og modsætningsrummende virkelighed opstår]
• Symbol [et let genkendeligt tegn eller en handling, der henviser til noget bestemt andet]
• Synekdoke [at zoome ind på en detalje og lade den symbolisere helhed – beslægtet med metonymi]
• Syntese [elementer til helhed]
• Systemdigt   [Skrevet på et fast formmæssigt system]
• Tale – Diskurs [Politiske taler, kontekstualiseret til fortid og nutid, gengivet nøgternt eller poetisk bearbejdet]
• Tropisme [kort tekst der behandler en intens, men flygtig følelse, der opstår uden umiddelbar årsag] 
• Udskrift eller transskription [direkte gengivelse af optaget samtale eller interview]
• Utopi [vurdering af begivenheder som bedst tænkelige udkomme]
• VI [et kollektivt VI beretter om en situation]
• Video eller live-action-gengivelse [gengivelse .Beslægtet med dokumentarisme]
• videodigt [Tekstlig- eller lydlig gengivelse af digt, der understøttes, imodsiges eller forstærkes af en videobilledside. 

 

NB:  sitet er evigt muterende – i arbejde, udvikling og forandring.

 

—

* At skrive et digt efter Auschwitz er barbarisk.