Posted in: definition, digt

Hypernormal

Trafikken som permanent baggrundstæppe af støj

hypervigilante er forberedt på enhver mulig situation

lyset blinker fra pauseskærmen bliver ved natten lang

har hypervigilante været udsat for et voldeligt indbrud

vil de tjekke igen igen igen igen igen igen igen igen

om hoveddøren er låst, alarmen tilsluttet

børnene trygt sovende med dynen om tæerne

hypervigilante er omgivet af spøgelser og sammensværgelser

de skiftevis gemmer sig, spontanangriber eller stivner i protest 

hypervigilante kigger konstant i bakspejlet

eller undgår at køre bil

shampooens lugt af kunstige hindbær er overvældende

hypersvedige hopper hypervigilante op fra sofaen

ved lyden af en kop på bordet eller en sommerfugl i vinduet

hypervigilante hyperventilerer

man skulle tro hele landets befolkning var samlet her i Bilka

man må spørge sig selv

eller en psykolog

hvilke egenskaber behøves

for at opretholde en følelse af normalitet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top