Af sted, fædrelandets børn.
Barders og sangeres land, berømte mænd.
Bed da til gud, hengiv dig. Bekræft os alle i enhed og fred.
Bækken bruser gennem eng. Den blodige fane er løftet!
Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakkedal.
Det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal.
Det lyner over Tattas. Dette elskede hjemland.
Dette er vort land, for det vil vi risikere alt på jorden.
Dette kære fædreland, blev udvalgt til os af guds vise hånd.
Dette kære moderland hvis navn vi bærer.
Dig tilhører jeg.
Din hjemlige trone gør os frie som din søde bjergluft.
Din pragt vil fødes igen.
Din sol, din himmel, dine grønne enge.
Dit lige finder jeg ikke i den store mægtige verden,
der ville være mig så kær som du mit fædreland!
Du blev sænket deri af barbariske tyranner.
Du der kæmpede og døde for din bette stump bakke og Glen
og gik imod ham (i mod hvem?)
Du drager mig til dig, omfavner mig nært.
Du er sjælens lys, den evige ilds flamme, moder vor, oh Bosniens land.
Du gamle, du frie. Du fjeldhøje nord.
Du trofaste moder, som bar os i din favn, mens dine kysters havvildt os du lovede.
Du tyste, du glædelige skønne.
Dæk over landet med din vogtende arm i stridigheder med dets fjender.
Ej løftes en højde mod himlens kant.
Ej sænkes en dal, ej skylles en strand,
højere elsket end vor bygd i nord, end vor forfædres jord.
Elsker, elsker det og tænker på vor far og mor
og den sagnnat som sænker drømme på vor jord.
En brændende flamme er vort sprog.
En evighedsblomst, der i duggråd står og tilbeder dig og går ud.
En hellig ed, vi skænker på det .
Enighed og ret og frihed for det tyske fædreland!
En skat er vort sprog der bølger fra fortids dybe skygger.
For dig er én dag som tusinde år, årtusinder dage, vor Gud!
For du føler og forstår at han hviler i dette land.
For evigt har rødt og hvidt symboliseret vores frihed.
For evigt i vort land, har ét flag fløjet med vinden.
For Gud har skabt hende som slave af Rom.
Fremkalde loyalitet til vores frelse.
Furet, vejrbidt over vandet med de tusind hjem.
Fødeland, et smykke på guds jord.
Gibraltar, Gibraltar, klippen hvorpå jeg står.
Grand Charlemagne min far befriede os fra arabere,
himlen gav mig liv fra Meritxell den store Moder.
Gud bevare dronningen.
Gud bevare vor nådige dronning.
Gud velsigne den ungarske nation med ynde og overflod.
Gud velsigne Letland.
Gud velsigner alle nationer der længes og arbejder for den strålende dag,
hvor ingen krig og strid skal holde jordens indbyggere i sit tag.
Haven står i forårsblomst, se, det er paradis på jord!
Havets helte, noble folk.
Hendes tapre krigere, strålende patrioter ofrede deres blod for friheden.
Herske med barmhjertighed, øge menneskets styrke.
Hold hende for øje, som du har skabt så skøn.
Hvad den fremmede magt tog fra os, generobrer vi med sabel.
Hviler sig i de alpine højder.
Hvor Alzette flyder gennem enge, Sauer bader klipperne.
Hvor de lettiske døtre blomstrer.
Hvor de lettiske sønner synger.
Hvor er mit hjem, hvor er mit hjem.
Hvor er Victoria?
Hvor Moselle smilende og skøn byder sin gave af vin.
Hædersdagen er oprundet!
Højlydt torden dundrer.
Højt over den unge Rhinen ligger Lichtenstein.
Hør de serbiske børns stemmer.
Iblandt et folk der vågner af en dødelig søvn uden varsel.
I dag over Makedonien fødes frihedens sol.
Ingen vil være fjender, men i stedet naboer.
Italiens brødre, Italien er vågnet og har taget Scipios hjelm på hovedet.
Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem.
Jeg dedikerer min aldrig døende tro på dette mit land.
Jeg hilser dig dejligste land på jord.
Jeg kender dig på dit ansigt der hastigt omridser landet
Jeg kender dig på dit sværds frygtindgydende skarphed.
Kom hjælp os som i fortiden.
Kæde af ædle sten spredt overalt i vort gamle land.
Lad hende bøje hovedet og vise sit hår.
Lad os danse i lyksalighed i vort Letland.
Lad os forblive bevæbnet, at intet ændres!
Lad os stoppe dem brødre.
Land af bjerge, land ved floden.
Land af hamre, med en lovende fremtid!
Land af marker, land af katedraler.
Land af værdige helte.
Liv, liv, fædrelandets fremtid, i dit blik det åbne hjerte.
Lyd højt, oh dyre ord!
Længe leve vor noble dronning.
Længe martret af ulykkelig skæbne, giv det nu en lettelsens stund
Længes efter at se alle mennesker være frie.
Makedonerne kæmpede for egne rettigheder!
Med jeres patriotiske iver er stor succes sikret.
Mine forfædres gamle lande har jeg kært.
Min jord, åh skønneste, kæreste besiddelse.
Mit fædreland, min glæde og lykke, så smuk du er!
Mægtig vilje, stor ære, er din arv for evigt!
Må dine børn altid vælge dydens vej.
Må dine sønner få styrke fra dine oplevelser i fortiden.
Må dit arbejde for dit bedste og det bedste for alle mennesker.
Må du være evigt fri Gibraltar, mit eget land.
Må du være lykkelig for evigt.
Må han der regerer holdes i visdom.
Nej, du er ikke død, Ukraine.
Nogle er kommet fra landet bag bølgerne.
Nu eller aldrig, skab dig en ny skæbne.
Når Alperne gløder i pragt.
Når de alle er forsvundet vil slovakkerne leve igen.
Når det altid i værn og trods broderligt holder sammen.
Når morgenhimlen bliver rød og du viser dig, herre, i stråleglansen.
Og himlen, brødre, vil smile til os igen.
Og vi være mestre i vort eget hjem.
Oh gamle republik, ære til dig, dyd og ære til dig.
Oh lille ø, som herren vogter over.
Oh Skotlands blomst, hvornår skal vi se dit lige?
Oh stærke, skønne ø.
Om vores flag står vi forenede Med ét ønske og et mål.
Over klippen suser graner.
Polen er ikke død endnu, så længe vi stadig lever.
Pragt, pragt fædrelandets krone, suverænt lys som i dig bliver til guld.
Prins af Orange er jeg, fri og frygtløs.
Rejs dig igen i dag i Portugals pragt.
Retfærds gud, du der frelste os fra dybeste trældom.
Rusland, vor hellige magt. Rusland, vort elskede land.
Send hende sejsfuld, lykkelig og herlig for at herske over os længe.
Se, tidernes hære dig bringer en krans af sole fra himmelens favn!
Skabt så solidt som Barrol.
Soldater er vi, vi har lovet Irland vore liv.
Som den tapre mand fra et eventyr.
Som dine grusomme fjender må bøje sig for.
Som sneen smelter om foråret, vil fjenden smelte bort.
Stolte balkanske bjerge, langs dem glitrer Danube,
solen skinner over Thrace og stråler over Pirin.
Stolte Edwards hær og sendte ham hjem for at tænke sig om en gang til.
Storslåede øer, Gud har givet jer navnet: Elskede.
Tapre udødelige nation.
Tyskland, Tyskland frem for alt, overalt i verden.
Udødelige Rom af martyrer og helgener.
Udødelige Rom modtag vor hyldest.
Velsign Letland, åh velsign det.
Vi er trofaste venner, vokser op og lever i en hårdtarbejdende og uafhængig familie.
Vi, hviderussere, er fredelige mennesker, hengivne til vores moderland.
Vi lover dit hellige, hellige navn!
Vi står over for tyranniet.
Vi sværger til friheden.
Vindstille i sommer, i vinter dækket af sne.
Voksne og børn har altid respekteret dem.
Vor faders ældgamle herlighed.
Vor moder Montenegro, vi er sønner af dine sten og vogtere af din ærlighed.
Vort elskede fædreland
Vort gamle fædreland skal ikke længere give ly til tyrannen og slaven.
Vort hjemlands Gud, Vort hjemlands Gud!
Vort land, vort land, vort fødeland.
Vort smukke hjemland.
Vort ældgamle land under isblinkens bavn med lysende snehår om dit hoved!
Værdige børn af Belgien vækket af et smukt delirium.
Vågn op rumæner fra dødens søvn.
Wilhelmus van Nassouwe af en gammel hollandsk slægt
Åh maj måneds lysende daggry
Åh så frygtløst og yndefuldt.