upartisk er ordet
men findes den tanke
der ikke er en følelse?
nej siger du,
umuligt at tænke følelsesfrit
den følelse der ikke er subjektiv
den upartiske dommer
der ingen holdning
intet politisk ståsted har
er jeg med på men
hvad med matematik
spørger jeg bare
kan vi ikke løse ligninger
uden at føle?
nej vi kan ej, hævder du
og desuden afsporer jeg
igen samtaletoget fra retningen
destinationen
med mit kategoriseringsbehov
følelser styrer reaktioner præferencer
for 60% af verdens befolkning
upartisk er ordet
som den voksne
hjælper børnene med at løse konflikten
så begge føler sig hørt
men kan man så føle uden at tænke
tænke uden ord føle uden at vælge side
upartisk er en tilstræbelse
upartisk er ordet
der ikke eksisterer